Posts tagged: Lars Vingnæs

Vinder af Dustcup finalen og samlet nr 2

Finalen i Dustcup blev kørt som Urban race på Carlsberg’s anlæg i Valby. Til lejligheden var der bygget en del hop og endda havde man åbnet op for at køre på en indendørs go-cartbane. Ellers bestod ruten primært af brosten, asfalt, skarpe sving samt et stykke med grus og lidt græs.

   

3. plads til 6. Dustcup i Hillerød

På en stormfuld aften stillede jeg til start med rigtigt gode ben, men desværre stadig med forkølelse i kroppen. Ruten var virkeligt som skabt til mig med højt tempo næsten hele vejen rundt. Den var tør og denne gang over 10km, hvilket var rigtigt fedt da man så ungik de mange overhalinger fra de langsommeste ryttere.

  

Lars Vingnæs og Thomas Reinwald ligger i front med så højt tempo, at jeg efter et par dumme fejl i blandt andet vandgraven måtte slippe deres hjul og finde ind i mit eget tempo. Desværre havde jeg svært ved at trække vejret ordentligt grundet forkølelsen og når derfor aldrig helt op til de forreste igen selvom jeg kan se dem.

2. plads i Dustcup 4. afdeling, Avnstrup

Endelig er formen ved at være hvor den skal være, og idag blev det til en anden plads til Dustcup 4. afdeling, Avnstrup.

Taktikken var at ligge på hjul blandt de forreste 5, hvilket lykkedes fint fra starten. Alle virkede lidt afventende, men da vi rammer det første stykke singletrack er der kamp om placeringerne og Morten Duelund styrter lige foran mig. Poul Erik Laub sætter hårdt tempo og ligger et stykke foran mig, og jeg har udfordringer med at forcere tempoet på de tekniske spor.  Bagfra er Lars Vingnæs og Brian Kvisgaard kommet op på hjul.